Warszawa
Warszawa ghetto blev oprettet i oktober/november 1940. Den omfattede fra starten 3-500.000
jøder men flere og flere blev efterhånden flyttet dertil fra andre byer, så ghettoen blev
fuldstændigt overbelagt. I alt blev ca 750.000 jøder
koncentreret her under miserable forhold uden mulighed for at bekæmpe sygdomme som tyfus, plettyfus o.l. Omkring ghettoen blev
der etableret mure og pigtrådsspærringer og den 15.
november 1940 var den totalt lukket af fra omverdenen, så ingen kunne komme ud.
Der herskede udbredt sult, som forværredes dagligt og folk begyndte snart at dø af sult. Efter nogen tid
blev der etableret en hjælpeaktion, betalt af amerikanske midler, hvorved situationen i ghettoen blev forbedret noget, men da Tyskland erklærede
USA krig i 1941, blev denne aktion standset. En jødisk hjælpekomite søgte så vidt muligt at fortsætte aktionen ved
selvhjælp indtil den 22. juli 1942, da SS gav ordre til, at 10.000
jøder skulle stille til transport østpå hver dag. Ved hjælp af forskellige lokkemidler lykkedes det i det store og hele
at få jøderne til at melde sig frivilligt til transporterne og midt i september
var der derfor kun 60.000 jøder tilbage i ghettoen.
Der var ganske vist fremkommet oplysninger om, at målet for transporterne var Treblinka, en dødslejr, hvor
jøderne blev dræbt, men de fleste nægtede først at tro på det. Oplysningerne blev
imidlertid verificeret af den polske modstandsbevægelse og det stod derfor klart, at jøderne skulle dø. De gik derpå i
gang med at skaffe sig våben. De gik dog først til passiv modstand på den måde, at ingen
meldte sig til transporterne. Da SS derpå ville drive dem ud, et kvarter ad gangen, gik man den 19. april 1943
over til aktiv modstand. Jøderne blev herefter
nedkæmpet med bombardementer fra fly samt angreb med kampvogne, flammekastere, giftgas og artilleri.
Den 10. maj 1943
var Warszawa ghetto ophørt med at eksistere. Praktisk talt alle dens beboere blev dræbt.
Beretning om forholdene i Warszawaghettoen
Warszawaghettoens historie