MENU


Vilnius



Byen Vilnius hørte ved krigens udbrud til Polen, kom derpå under Sovjetunionen og er nu litauisk. Da Tyskland angreb Sovjetunionen den 20. juni 1941, kom de tyske tropper hurtigt til Vilnius, hvor en østrigsk landmand, Franz Murer, der fik tilnavnet "slagteren fra Vilnius", blev udpeget til SS kommissær med ansvar for byen. Mange litauere gik i tysk tjeneste og deltog i udryddelsen af jøder, som de havde samme holdning til som til russerne, der havde besat landet.

To uger efter ankomsten begyndte SS at myrde byens jøder. Før krigen var der 60.000 jøder i Vilnius. I løbet af et år blev 70 % af dem dræbt. Den 20. juli 1941 myrdede SS 5.000 og i perioden 31. august - 3. september 10.000 unge jøder. Der blev derpå etableret en ghetto i byen, hvor jøderne den 6. september fik besked på at flytte ind. Der var så overfyldt i ghettoen, at mange måtte opholde sig og sove udendørs. 3.000 personer, der sov ude, blev arresteret og skudt i en skov ved byen Ponary (Paneriai), 10 km syd for Vilnius. Her var der et specielt indhegnet område, som blev anvendt til skydning af jøder og andre med senere brænding af ligene.

Ghettoen i Vilnius var delt i to, ghetto I med 29.000 beboere og ghetto II med 11.000 beboere. Den første store SS drabsaktion omfattede 4.000 mænd, kvinder og børn, der blev ført til Ponary skoven og skudt. Gentagne aktioner gennemførtes i 14 dage omfattende ialt 16.000 mord. SS brugte i stor udstrækning de litauiske hjælpere til drabene.

I juni 1943 startede myrderierne igen. Den 23. september 1943 blev ghettoen tømt for de sidste beboere. De unge og stærke blev transporteret til arbejdslejre, mændene til Estland og kvinderne til Letland. De gamle og børnene blev sendt til Ponary skoven og skudt. Ghettoen var hermed ophørt med at eksistere. Den 2. juli 1944 blev også de sidste jøder fra arbejdslejren Kailis ført til Ponary skoven og skudt. Kun omkring 2.000 af de 10.000, der var sendt i arbejdslejr, overlevede. I alt blev der i Ponaryskoven dræbt 70.000 jøder og 30.000 andre fanger.

Efter krigen blev Franz Murer først dømt ved en russisk retssag men i henhold til fredsaftalen senere overgivet til de østrigske myndigheder. Han blev derpå frikendt ved østrigske domstole.

Ca 1.000 jøder var det lykkedes at flygte fra Ponary og gemme sig i skovene og enkelte havde overlevet ved at skjule sig andetsteds. Men i øvrigt lykkedes det for de tyske, østrigske og litauiske mordere at udrydde jøderne i Litauen.
Link om Vilnius ghettoen:
Manuel udryddelse i Ponary