| Oprettet | 1936/37 |
| Antal filialer | 100 |
| Maksimalt antal fanger | 48.000 |
| Fanger ialt i lejren | 200.000 |
| Heraf døde | 100.000 |
| Ophørt eller befriet | 22. april 1945 |
Fangerne kom blandt andet på tvangsarbejde i virksomheder, der fremstillede flyvemaskiner, lastbiler og spærreballoner. Andre udførte skov-, jernbane-, jord- og betonarbejde, kullosning i flodhavnen, transport m.m. Tvangsarbejdet foregik i begyndelsen især i værksteder og virksomheder under SS, som var beliggende i et industriområde ved siden af koncentrationslejren. Hertil kom forskellige straffekommandoer. For eksempel var der et "skoløberkommando", som dag efter dag måtte marchere med oppakning på strækninger med forskellige belægninger. Formålet var at afprøve forskellige kunststofsåler for militæret. En frygtet straffekommando var også arbejdet på et teglværk med egen havn, som var oprettet til fremstilling af mursten til Albert Speers store byggeprojekter i Berlin. Men fra 1942 gjaldt tvangsarbejdet frem for alt rustningsindustrien. De over 100 arbejdslejre og udekommandoer placeredes i nærheden af fabrikker, der fremstillede krigsmateriel, herunder Heinkel i Oranienburg samt Siemens og AEG i Berlin.
Det skønnes, at ca 100.000 mennesker blev myrdet eller omkom på anden måde i lejren. Fra 1941 blev der begået massemord på tusinder af ikke registrerede russiske krigsfanger, dels i gasningskøretøjer og ved nakkeskud og dels ved at undlade behandling af dem, når de blev smittet med tyfus. Der blev i 1943 indrettet et gaskammer med en begrænset kapacitet, hvor russiske fanger ligeledes blev dræbt. Der blev sideløbende også begået mange mord på jøder, sigøjnere og Jehovas vidner.
Den 22. april 1945 blev lejren befriet. Der var da ca 3.000 syge og svagføre fanger
i lejren, men over 35.000 fanger havde to dage forud måttet forlade barakkerne, idet de blev sendt
på dødsmarch i retning af Schwerin, hvor de dog blev befriet af amerikanske enheder.
Kort beskrivelse af Sachsenhausen
Wikipedia om Sachsenhausen
Blandt de 100 arbejdslejre/udekommandoer skal særligt nævnes:
Heinkel Flyvemaskinefabrik ved Berlin, 12 km fra Sachsenhausen. Her arbejdede 7.000 fanger og 2.000
civile arbejdere. Der var fanger fra alle besatte lande, herunder danskere og nordmænd. Fabrikken blev bombet den 18.
april 1944.
Lieberose, arbejdslejr for ca 400 græske, ungarske og polske jøder samt 5-600 andre af alle nationaliteter,
herunder danskere og nordmænd. Fangerne beskæftigedes med gravning og byggeri i forbindelse med en militær
øvelsesplads. Lieberose ligger mellem Frankfurt an der Oder og Cottbus.
Syretsky, lejr i udkanten af Kiev, Ukraine. De fleste af Kievs jøder blev skudt i slugten Babi Yar, men i juni 1942 oprettede
det stedlige tyske Sikkerhedspoliti og Sikkerhedstjeneste en udekommando under koncentrationslejren Sachsenhausen
i Syretsky i nordvestkanten af Kiev, få hundrede meter fra Babi Yar. Lejren omfattede ca 3.000 fanger, der var modstandere af
nazismen, mest jøder. Hermed kunne de tyske myndigheder udnytte fangernes arbejdskraft, inden de blev dræbt. Det var dog kun
kraftige håndværkere o.l., der blev indsat. Alle andre jøder blev som før skudt eller dræbt med gas, idet lejren fik tildelt
en gasbil. Fangerne, såvel mænd som kvinder, var indkvarteret i jordhuler. De fleste var underernæret og mange
sultede ihjel. Fangerne blev behandlet ekstremt hårdt og straffet for selv ubetydelige forseelser. Fanger fra denne lejr blev
tvunget til at udføre arbejdet med at brænde ofre fra Babi Yar (slette sporene), da de tyske tropper måtte trække sig tilbage.
Beskrivelse af Syretskylejren