MENU

Ravensbrück

Oprettet	juli 1938
Antal filialer	70
Maksimalt antal fanger	80.436
Fanger ialt i lejren	153.000
Heraf døde	33.462
Ophørt eller befriet	30. april 1945

Koncentrationslejren Ravensbrück oprettedes 1938 ved Fürstenberg, 80 km nord for Berlin, med status som hovedlejr for ca 40.000 kvinder. Det var den eneste koncentrationslejr kun for kvinder men i Auschwitzlejren var der dog flere kvinder. Lejren hørte under SS og lejrlederne var mænd men den indre styring blev overvejende foretaget af et kvindeligt vagtkorps. Fra november 1942 til først i 1945 har 3.500 kvindelige SS-vagter og 950 mandlige vagter fra Waffen-SS i kortere eller længere perioder gjort tjeneste i Ravensbrücklejren og dens filialer. Fra først i 1942 brugtes Ravensbrück også som centralt uddannelsessted for kvindeligt SS-vagtpersonale, som derefter kunne gøre tjeneste i andre koncentrationslejre såsom Auschwitz og Majdanek samt mange filialer.

I april 1941 oprettedes også en afdeling for mænd. Det drejede sig om håndværkere og andre, der kunne bruges til opførelse af barakker o.l. i forbindelse med lejrens stadige udvidelser. De blev overflyttet til Ravensbrück fra andre koncentrationslejre.

I 1942 oprettedes desuden en afdeling i Uckermark for unge piger, som blev kaldt "ungdomsbeskyttelseslejren". Pigerne blev igen flyttet bort fra Uckermark, da denne lejr sidst i 1944 ombyggedes til et gaskammer med en kapacitet på 160-180 fanger ad gangen. Der blev derpå dræbt over 6.000 fanger i Uckermark. Især ældre fanger dræbtes systematisk.

Fra 1943 blev der tilført stadigt stigende antal fanger til Ravensbrück. Det skyldtes behovet for kvindelig arbejdskraft til rustningsindustrien. I 1944 blev der deporteret 12.000 polske kvinder til lejren efter opstanden i Warszawa. Samtidig ankom store transporter af jødiske kvinder fra Ungarn og også Slovakiet samt kvinder fra andre koncentrationslejre, især Majdanek, Vught og frem for alt Auschwitz. Mellem 1939 og 1945 registreredes som fanger i Ravensbrück i alt 132.000 kvinder og børn og 20.000 mænd samt 1.000 unge piger i Uckermarklejren. Indtil 1942 var flertallet af kvindelige fanger tyskere og østrigere, men senere kom der mange flere nationaliteter til. Ialt var der fanger i lejren fra over 40 nationaliteter, herunder både tyskere, tjekker, polakker, russere, ukrainere, ungarere, hollændere, franskmænd, danskere og nordmænd samt jøder og sigøjnere. I begyndelsen var de fleste fanger Jehovas vidner. Der var ca 500 børn, mest sigøjnere, i lejren. I perioen 1943-45 blev der født 863 børn i lejren, men de fleste af dem var døde. Fangerne arbejdede blandt andet i en Siemensfabrik, i en ammunitionsfabrik og i en grusgrav. Siemensfabrikken var fra 1942 den store arbejdsplads, men i alt havde Ravensbrück 70 arbejdslejre og udekommandoer.

Titusinder blev myrdet eller døde af sult, sygdom eller som følge af medicinske forsøg. Myrderierne skete dels i lejrens eget gaskammer og dels i Bernburg og Hartheim, to drabscentre indenfor rammerne af eutanasiprogrammet.

De danske og norske fanger blev i 1945 reddet af Sveriges Røde Kors og også en del andre fanger, mest polske, russiske og franske, blev reddet til Schweiz og Sverige. 2.500 tyske kvinder blev sluppet fri. I alt reddedes 7.500 fanger ved disse aktioner. Sidst i marts 1945 blev der givet ordre til at evakuere lejren og derpå blev 24.500 fanger sendt afsted på dødsmarch til Mecklenburg. Natten mellem 29 - 30 april befriedes lejren af russiske soldater.

Der er i Ravensbrück indrettet et offentligt tilgængeligt bibliotek med billeder og dokumentation m.v. fra lejren.
Links om Ravensbrücklejren:
Beskrivelse af Ravensbrück