MENU

Neuengamme

Oprettet	1938
Antal filialer	96
Maksimalt antal fanger	48.000
Fanger ialt i lejren	106.000
Heraf døde	55.000
Ophørt eller befriet	februar 1945

I Neuengamme øst for Hamburg oprettede SS i 1938 en arbejdslejr under koncentrationslejren Sachsenhausen i et gammelt teglværk. I foråret 1940 blev lejren udvidet, idet Hamburg byråd bevilgede støtte til at udbygge flodbredden ved Hamburg med såkaldte "Førerbygninger". Neuengamme fik indenfor rammerne af dette program et nyt stort teglværk. Lejren fik hermed status som selvstændig koncentrationslejr, hovedlejr, og rummede sammen med de underlagte arbejdslejre ca 40.000 fanger af alle europæiske nationaliteter inklusive tyskere, franskmænd, polakker, russere, hollændere, danskere og nordmænd.

Fangerne arbejdede med udbygningen af lejren og teglværket, med regulering af Elben og anlæg af en forbindelseskanal samt med indvinding af ler. I krigsårene deporterede Gestapo og SS titusinder af mennesker fra besatte lande til Neuengamme. Der indrettedes 96 arbejdslejre i hele Nordtyskland under Neuengammelejren, heraf 20 for kvinder. De oprettedes som regel i forbindelse med fabrikker, der producerede krigsmateriel. Fangerne måtte arbejde hårdt i disse virksomheder. Leve- og arbejdsbetingelserne var morderiske. I alt omkom ca. 55.000 af de 106.000 fanger i Neuengamme. De var legemligt udtæret og døde derfor let af sygdomme og sult eller de blev ofre for mishandlinger og mord. Mange jødiske børn og sigøjnerbørn blev i lejren brugt til medicinske eksperimenter.

I de første år var det overvejende tyske fanger fra andre koncentrationslejre, der blev indsat i Neuengamme. Da Anden Verdenskrig begyndte, kom der imidlertid mange fanger fra de lande, Tyskland havde besat. De største grupper var russiske og polske fanger. Fra 1944 indsattes især frihedskæmpere i Neuengamme fra de besatte vest- og nordeuropæiske lande. Samtidig opgav man i Tyskland at stræbe efter et "jødefrit" Europa, idet man havde et stort behov for arbejdskraft i rustningsindustrien. Man brugte derfor i stor udstrækning jødiske tvangsarbejdere i industrien. Fra april 1944 kom der tusinder af jøder, især kvinder, fra lejrene i Østeuropa til Neuengamme og dens filialer. Antallet af jødiske tvangsarbejdere i Neuengamme steg til ca 13.000.

Da britiske og amerikanske tropper nærmede sig arbejdslejrene, søgte SS at rømme disse. Der befandt sig på det tidspunkt ca 14.000 fanger i Neuengammes hovedlejr og ca 35.000 i arbejdslejrene. Fangerne i de truede arbejdslejre blev til fods eller pr jernbane flyttet til hovedlejren eller til Bergen-Belsen, Sandbostel og Wöbbelin. Tusinder af fanger døde under disse transporter i dagene før og efter befrielsen.

Neuengamme er formentlig den koncentrationslejr, som er mest kendt i Danmark, da de fleste danske koncentrationslejrfanger har været i Neuengamme og dens arbejdslejre. Den blev i begyndelsen af 1945 efter intervention af svensk Røde Kors endvidere brugt som opsamlingslejr for danske og norske fanger fra lejre i andre egne af Tyskland, idet det var planen, at de skulle føres til Sverige. Den 20. april 1945 blev over 4.000 norske og danske fanger bragt til Sverige. Anderledes gik det med de resterende over 10.000 fanger i Neuengamme. De blev sidst i april 1945 sendt på dødsmarch til Lübeck. De overlevende fra dødsmarchen blev bragt ombord på skibe, herunder skibet "Cap Arcona". Den 3. maj angreb engelske flyvere skibene, som man antog for at være troppetransportskibe. Over 7.000 fanger mistede livet ved dette angreb.

Da engelske tropper den 5. maj nåede til Neuengamme, fandt man en tom lejr.
Link vedrørende Neuengamme: Kort beskrivelse af Neuengamme

Arbejdslejre og udekommandoer under Neuengamme:

Alt Garge. Udekommando under koncentrationslejren Neuengamme, oprettet i august 1944, hvor der har været flest russiske og polske men også hollandske, franske, belgiske, spanske, danske og norske fanger. De måtte arbejde med opførelsen af et kraftværk ved Elben i Alt Garge i nærheden af Lüneburg, 70 km syd for Hamburg. Den 25. august 1944 ankom 500 polske modstandskæmpere, som havde deltaget i opstanden i Warszawa. De blev utilstrækkeligt ernæret og var usselt klædt og måtte udføre det tungeste arbejde, hvorved mange af den hurtigt omkom. Som erstatning kom der blandt andet 20 norske og 70 danske modstandskæmpere.
Link om Alt Garge: Beskrivelse af Alt Garge med dansk eksempel

Bullenhuser Damm, arbejdslejr indrettet i tidligere skole, beliggende i den sydlige del af Hamburg. Der var også danske fanger i denne lejr. 20 jødiske børn - 10 drenge og 10 piger - brugt til TB forsøg, blev af SS hængt i kælderen natten til den 20. april 1945. Få timer senere blev 24 russiske fanger myrdet samme sted.
Link om Bullenhuser Damm:
Detailleret beskrivelse

Fuhlsbüttel. Oprindeligt straffeanstalt, som fra oktober 1944 fik status af filial af Neuengamme koncentrationslejr. Her har der blandt andre siddet norske fanger.
Link om Fuhlsbüttel:
Koncentrationslejren i Fuhlsbüttel

Porta Westfalica omfattede tre lejre. Den ene var indrettet i en tidligere theatersal ved hotel Kaiserhof og blev kaldt "Barkhausen". Der var 1500 fanger, herunder ca 800 russere og 225 danskere. De var beskæftiget med at indrette fabrikker inde i et bjerg, herunder anlæg til fremstilling af syntetisk benzin og opstilling af Philips radiofabrik, som var blevet demonteret i Holland. Fangerne levede under elendige hygiejniske forhold og forplejningen forringedes gradvist med det resultat, at de var på vej til langsomt at dø af sygdom og sult. Hertil kom, at de til stadighed blev pint af sadistiske overordnede. Blandt alle tyske koncentrationslejre var Porta Westfalica derfor den lejr, hvor dødeligheden blandt danske fanger var højst. Forholdene i lejren er udførligt beskrevet i værket "Hvorfor gjorde I det?" af Jørgen Kieler, se literaturlisten.
Link om Porta Westfalica:
Beskrivelse med fotos

Schwesing, nordøst for Husum i Sydslesvig. Arbejdslejr, der oprettedes i efteråret 1944 og lukkedes igen efter tre måneders forløb. Der var op til 2.500 fanger fra 14 lande. Over halvdelen var hollændere. Der var endvidere tyskere, franskmænd, russere, danskere og nordmænd i lejren. Fangerne gravede pansergrave til forsvar mod invasion vest- og nordfra (Frieservolden). Denne ekstremt usunde lejr blev anset for at være den uhyggeligste arbejdslejr under Neuengamme og er beskrevet af en dansk læge i Johannes Forsmarks bog (se literaturlisten).
Link om Schwesing:
Site om Schwesinglejren

Wöbbelin. Fra først i februar til 2. maj 1945 var der i Wöbbelin, 20 km syd for Schwerin en samlelejr under koncentrationslejren Neuengamme, som havde til formål at opsamle evakuerede koncentrationslejrfanger øst- og sydfra. Der var fanger fra i alt 16 lande i lejren, der meget primitiv. Der var ikke engang sørget for en nødtørftig forplejning, hvorfor der opstod kannibalisme. Ca 4.000 fanger døde her af sult, sygdom og mishandlinger. På stedet står en sten med indskriften "KZ 1945".
Link om Wöbbelin:
Detailleret beskrivelse.