| Oprettet | 1943 |
| Antal filialer | 100 |
| Maksimalt antal fanger | 27.000 |
| Fanger ialt i lejren | 46.000 |
| Heraf døde | 22.000 |
| Befriet | 23. november 1944 |
Lejren havde 100 filialer/arbejdslejre/udekommandoer, hvoraf hovedparten lå indenfor Tysklands førkrigsgrænser, især i det nuværende Baden-Württemberg. Der var i lejren op til 8.000 fanger, der arbejdede i et nærliggende stenbrud og i et værksted, hvor de reparerede flyvemaskinemotorer for Juncker fabrikkerne, samt 19.000 fanger i arbejdslejrene og udekommandoerne. Fangerne var især franskmænd og russere men også tyskere, hollændere, luxemburgere, polakker, tjekkere og 504 nordmænd (hvoraf halvdelen døde).
Lejren blev anvendt til at opfylde Hitlers påbud om at mistænkte (sabotører, modstandskæmpere) i de nord- og vesteuropæiske lande skulle bringes til Tyskland og forsvinde i en "Nat- og tågeaktion" (Nacht und Nebel). Den 14. september 1944 bestemte RSHA, at alle "germanske Nacht und Nebel fanger" skulle sendes til Natzweiler.
Der blev indrettet et gaskammer i lejren, hvor blandt andre 130 fanger blev dræbt for at skaffe materiale til skeletsamlingen på Universitetet i Straßburg. Det drejede sig især om jødiske fanger, der blev overført fra Auschwitz med dette formål for øje.
Forplejningen i lejren var helt utilstrækkelig. Fangerne blev afskåret fra enhver kontakt med omverdenen og de skulle dø af sult og hård behandling. Der blev udført massedrab på franske frihedskæmpere. Ingen fange måtte sende eller modtage breve eller pakker. Der kom dog enkelte svenske Røde Kors pakker til nordmændene.
Den 31. august 1944 blev det besluttet at evakuere lejren og sende fangerne til Dachau, fordi Vestfronten nærmede sig. Evakueringen fandt sted i de første dage af september i tre faser. Først de franske, norske, hollandske og russiske fanger, dernæst sygeafdelingen og til sidst administrationen. Fangerne i arbejdslejrene under Natzweiler, der lå øst for Rhinen, blev dog først i marts 1945 sendt på "Dødsmarcher", overvejende med Dachau som mål.
Amerikanske tropper indtog Natzweilerlejren den 23. november 1944. Lejren er nu indrettet som minde om de begåede
ugerninger og kan besøges dagligt.
Links om Natzweiler:
Detailleret beskrivelse af Natzweiler
Wikipedias beskrivelse af Natzweiler
Natzweilers officielle hjemmeside
Blandt arbejdslejrene og udekommandoerne kan nævnes:
Dautmergen. Arbejdslejr, oprettet 1944, ca 100 km syd for Stuttgart. 2.400 fanger boede i telte og hestestalde.
Det var en af de mest primitive lejre. Den havde intet krematorium. Fangerne var især polakker, franskmænd,
belgiere og nordmænd, der arbejdede med transport af olierør, opsætning af elmaster o.l.
Vaihingen. I Vaihingen var der indrettet en sygelejr for svage fanger fra andre filialer under
Natzweiler. Lejren, der havde en enormt høj dødelighed, var beliggende ca 20 km nordvest for Stuttgart.
Fanger fra de fleste besatte lande har været i Vaihingen, herunder 2.000 polske jøder, russere, tyskere,
en del franskmænd og nogle nordmænd.