Maly Trostinets
Ved oprettelsen af ghettoen i Minsk i 1941 var det planen at dræbe jøderne og de andre fanger ved skydning i skovene.
Under Heinrich Himmlers besøg i ghettoen den 15. august demonstreredes denne metode for ham ved at skyde 100 jøder.
Morderne klagede herunder til Himmler over, at skydningerne var for stor en belastning for dem. Der blev derfor taget
skridt til at finde andre drabsmetoder. Der blev foretaget forsøg med dynamit og håndgranater, men efterhånden fandt
man frem til, at det ville være mest effektivt at bruge gas. Det besluttedes at indrette en særlig udryddelseslejr,
på en kollektivgård, Maly Trostinets, 12 km borte, hvor drab med gas kunne finde sted.
I begyndelsen af 1942 fik Einsatzgruppen i Minsk to transportable gaskamre stillet til rådighed, som var anbragt på
lastbiler. Senere kom der yderligere 2 gasbiler. Maly Trostinets blev efterhånden udbygget til en veritabel udryddelseslejr.
Både jøder og andre, der skulle udryddes, blev sendt til Maly Trostinets og skudt eller dræbt med gas, og det
omfattede både ghettoens beboere i Minsk og mange andre fra store dele af Hvide Rusland. Den 31. juli 1942 rapporterede
Einsatzgruppen, at det var lykkedes at dræbe 55.000 personer i løbet af ti uger. De dræbte blev begravet sammen i store massegrave.
Udover jøder fra Hvide Rusland blev der også transporteret jøder fra Vesteuropa til gasning i
Maly Trostinets. For disse foreligger der officielle
opgørelser, der viser, at der kom 7 togtransporter fra Tyskland med ialt 6.658 personer, 9 togtransporter fra Østrig med ialt
8.472 personer, 6 togtransporter fra Tjekkiet (de 5 fra Theresienstadt) med ialt 6.000 personer og 1 togtransport fra Polen
med ialt 1.000 personer. Med disse 23 transporter blev der ialt sendt 22.130 jøder til Minsk. Heraf blev mindst 90 % myrdet
i Maly Trostinets. Herudover er der dog også kommet transporter fra Holland og Frankrig og muligvis også fra Dachau.
I den østlige del af Hvide Rusland levede der medio 1941 ca 400.000 jøder. Ca 80% af disse eller 320.000 personer
blev myrdet under den tyske besættelse. En lille del blev transporteret til de polske udryddelseslejre. De fleste blev dræbt
på stedet. Den jødiske befolkning i Hvide Rusland var tilmed forøget ved en tilstrømning af polske flygtninge. Men jøder var
på ingen måde de eneste ofre. Mange tusind civile, partisaner og russiske krigsfanger blev også myrdet i Maly Trostinets.
Der foreligger imidlertid ingen optegnelser over antal og identitet af dem, der blev dræbt. Tyskerne brændte både alle lejrens
rapporter og de dræbtes lig. Derfor er der stor forskel på de foreliggende skøn over antallet af dræbte. De tidlige russiske
skøn går ud på, at der dræbtes 206.000 fanger i Maly Trostinets. Ved senere skøn kom man frem til, at der var dræbt 546.000
personer men dette tal refererer til hele Minsk området.
I Blagowshtchina skoven, 5 km fra Maly Trostinets, blev der skudt 150.000 personer. I oktober 1943 flyttedes skydningerne til
Shashkowa skoven, hvor der blev skudt over 50.000 personer.
Tyske historikere har anslået det totale antal ofre i Maly Trostinets til 60.000 personer. Der er således en meget stor forskel
på de foreliggende skøn. Men det er fastslået, at Hvide Rusland var den egn i Sovjetunionen, der havde det største tab af menneskeliv
under anden Verdenskrig.
Ved lukningen af ghettoen i Minsk den 21. oktober 1943 blev de sidste 8.000 beboere sendt til gasning, de 6.000 til
Sobibor og 2.000 til Maly Trostinets. For at slette sporene efter drabene blev ligene gravet op og brændt.
var gaJsHost = (("https:" == document.location.protocol) ? "https://ssl." : "http://www.");
document.write(unescape("%3Cscript src='" + gaJsHost + "google-analytics.com/ga.js' type='text/javascript'%3E%3C/script%3E"));