MENU

Krakow

Den tyske og sovjetrussiske plan for Polen gik ud på, at områderne mod vest og nord skulle integreres i det tyske rige og at områderne mod øst skulle integreres i Sovjetunionen. Området, som omfattede Warszawa, Lublin og Krakow skulle ikke integreres i Tyskland. Det blev i stedet en slags tysk koloni med betegnelsen "Generalguvernement". Der blev indsat en tysk generalguvernør, Hans Frank, til at styre området. Allerede den 6. september 1939 blev Krakow besat af tyske styrker. Generalguvernøren besluttede derpå, at Krakow skulle være "hovedstaden" i Generalguvernementet og indrettede sit hovedkvarter i slottet Wavel, som tidligere var de polske kongers residens. Herfra regerede han området med hård hånd.

Krakow var ved krigens begyndelse præget af en stor jødisk befolkningsandel, idet der levede over 68.000 jøder i byen og dens omegn. De boede spredt ud over byen men flest i det historiske jødiske kvarter Kazimierz. Tyskerne ønskede imidlertid ikke jøder i den nye hovedstad og gav ordre til dem om at forlade byen inden fire måneder. Kun 15.000 arbejdsføre jøder fik lov at blive. Mange af de andre flyttede til Lublindistriktet.

I marts 1941 blev der oprettet en ghetto i forstaden Podgorze, hvortil jøderne skulle flytte. Ghettoen omfattede et areal på 20 hektar med 15 gader og 320 huse med 3167 rum. Området var med 15.000 indbyggere stærkt overbefolket. Der blev oprettet nogle virksomheder i ghettoen, hvor beboerne skulle arbejde. I oktober blev 6.000 jøder fra nogle nabosamfund flyttet til ghettoen, hvorefter sammenstuvningen af mennesker i ghettoen var katastrofal.

I juni 1942 begyndte SS at deportere jøderne, idet 5.000 blev sendt til udryddelseslejren Belzec. I oktober 1942 blev yderligere 6.000 jøder deporteret til Belzec. Samtidig dræbtes patienterne på det jødiske sygehus, beboerne på det jødiske alderdomshjem og 300 børn samt nogle hundrede andre jøder. De sidste af ghettoens jøder blev i marts 1943 sendt til den nærliggende Plaszow koncentrationslejr, hvor levevilkårene var særligt grusomme, især på grund af den fanatiske og hensynsløse chef, østrigeren Amon Göth, som selv var massemorder. Kun 2.000 jøder fra Krakow overlevede krigen. Nogle få, der levede i Rusland under krigen, vendte tilbage til Krakow i 1945-46 og i dag er der ca 200 jøder i byen.

Krakows ghetto

Plaszow koncentrationslejr