MENU

Groβ-Rosen

Oprettet	1940
Antal filialer	78
Maksimalt antal fanger	78.000
Fanger ialt i lejren	125.000
Heraf døde	40.000
Ophørt eller befriet	7. februar 1945

Koncentrationslejren Groβ-Rosen (Polsk: Rogoznica) oprettedes 1940 i Striegau i Schlesien, nu Polen, som en satellitlejr under koncentrationslejren Sachsenhausen. I 1941 blev den en selvstændig koncentrationslejr og fik status af hovedlejr. Formålet med lejren var i første omgang at skaffe arbejdskraft til en SS granitvirksomhed, Deutsche Erd- und Steinwerke.

I begyndelsen arbejdede fangerne ved opbygningen af lejren samt i stenbruddet, men i foråret 1944 påbegyndtes et nyt kæmpeprojekt, indretningen af et nyt hovedkvarter for Adolf Hitler og de vigtigste tyske myndigheder, som blandt andet skulle rumme det nye hovedkvarter for den afgørende kamp mod Rusland, idet man ikke ville satse alene på det hidtidige, Wolfschanze i Østprøjsen. Det nye kæmpestore bunkersanlæg bestod af 6 underjordiske tunnelsystemer på et område på 30 kvadratkilometer samt et tunnelsystem 25 km borte under et slot, Fürstenstein, som var indrettet specielt til Hitler selv. Anlægget kaldtes "Der Riese" og blev bygget af 12-13.000 fanger, som levede i flere arbejdslejre under Groβ-Rosen. Et lignende underjordisk anlæg blev indrettet til Værnemagtens overkommando i et bjerg ved arbejdslejren Ohrdruf, som hørte under Buchenwald koncentrationslejren.

Koncentrationslejren Groβ-Rosen havde mange arbejdslejre og hele lejrkomplekset rummede i sidste fase ca 78.000 fanger (52.000 mænd og 26.000 kvinder), svarende til 11 % af alle fanger i de tyske koncentrationslejre. Der var også danskere i lejren. I alt 125.000 fanger blev sendt til Groβ-Rosen og af dem omkom 40.000 i lejren. Jøderne var den største gruppe blandt ofrene, da leve- og arbejdsforholdene for dem var særligt hårde. Den første gruppe jøder ankom fra Dachau den 8. juni 1941. Alle jøder i lejren blev i oktober 1942 sendt til udryddelseslejren Auschwitz. I et år derpå var der ingen jøder i lejren men fra oktober 1943 til januar 1945 ankom der 57.000 jøder, heraf 26.000 kvinder. De skulle især arbejde med indretningen af "Der Riese". Mange af dem blev dog anbragt i andre af de 78 arbejdslejre under Groβ-Rosen og arbejdede blandt andet for I. G. Farben og Krupp.

Groβ-Rosen lejren blev opløst i flere faser. Først nedlagdes arbejdslejrene længst mod øst og fangerne sendtes af sted på dødsmarch i retning af hovedlejren, som blev stærkt overfyldt med forringelse af den i forvejen miserable hygiejne som følge. Hovedlejren blev derpå evakueret. Først evakueredes de dyre maskiner fra værkstederne og derpå den 6. februar 1945 fangerne i åbne jernbanekulvogne. Få dage efter blev lejren indtaget af russiske tropper.

Sidst evakueredes de vestlige arbejdslejre. Herunder blev 19.500 jødiske fanger sendt fra Groβ-Rosen til lejre i de centrale dele af Tyskland. En relativt stor del af dem oplevede befrielsen.
Link om Groβ-Rosen:
Beskrivelse på flere sprog
Detailleret beskrivelse på tysk