Gestapo
Gestapo var en forkortelse for Geheime Staatspolizei, det politiske politi i
Tyskland fra 1934 til 1945. Gestapo var et centralt gennemførelsesorgan for det nationalsocialistiske styre og var
hovedansvarlig for den organiserede terror i Tyskland og i de besatte områder. Gestapo blev
grundlagt i 1933 af Hermann Göring, den daværende øverste chef for det prøjsiske politi. Gestapos primære
opgave var at udforske og bekæmpe "statstruende bestræbelser" i hele Tyskland.
Gestapo voksede langsomt op til i 1944 at have ca 40.000 ansatte. I 1936 blev Himmler
chef for såvel SS som politiet og samtidig fik Gestapo bemyndigelse
til uden dommerkendelse at gennemføre husundersøgelser og arrestationer, sende folk i koncentrationslejr
samt torturere og
dræbe dem. Der var ikke fastsat begrænsninger for, hvilke midler Gestapo måtte anvende. Ved reorganiseringen,
i juni 1936 blev Gestapo, Kriminalpolitiet og Grænsepolitiet
slået sammen til Sikkerhedspolitiet (SIPO). I 1939 blev SIPO dernæst sammenlagt med Sikkerhedstjenesten (SD) i
Reichssicherheitshauptamt. Gestapo blev ved reorganiseringen underlagt SS. Dette ændrede ikke Gestapos aktiviteter. I
koncentrationslejrene var det fortsat Gestapo, der foretog forhør af
fangerne, ligesom det var Gestapo, der traf beslutninger om yderligere forholdsregler indbefattet den såkaldte
"Sonderbehandlung", d.v.s. drab uden dommerkendelse.
Gestapo var kendt for sin tortur og umenneskelige
forhørsmetoder. Eksempler er: gentagne
gange næsten at drukne ofrene i iskoldt vand, give dem elektriske stød med ledninger bundet til hver hånd, fod, øre og
genitalier, knuse fangens testikler,
binde hans hænder på ryggen og derpå hænge ham op i armene, så skuldrene blev trukket af led, prygle fanger med
gummiknipler og okseskindspiske
og brænde fanger med gloende jern. I 1942 iværksatte Gestapo endvidere den såkaldte "Nacht- und Nebel dekret"
(Nat- og tågeregulativ). Folk, som
mistænktes for at være imod nazismen, lod man ganske enkelt arrestere midt om natten og føre bort til fjerne fængsler og
koncentrationslejre til torturafhøring, hvorved mange forsvandt sporløst for aldrig mere at komme tilbage.
Himmler forklarede, at hensigten var, at familien og befolkningen skulle holdes i uvished med hensyn til ofrenes skæbne.
Ofrene var mest fra Frankrig, Belgien og Holland men også fra Norge og Tyskland.
Under krigen ledsagede mange Gestapofolk den
tyske hær, ligesom Gestapo spillede en vigtig rolle i forbindelse med organiseringen af transporten af
jøderne fra alle besatte områder til udryddelseslejrene og Gestapo havde således en væsentlig andel i
jødeudryddelsen. Gestapo forstærkede i denne forbindelse sin terror i de besatte områder.
Gestapo opstillede sammen med SS fælles "Einsatzgrupper", der efter overfaldet på Polen og
senere på Sovjetunionen forøvede planmæssige massakrer på eliten i disse lande, på katolske
præster og kommunistiske funktionærer, på sigøjnere og frem for alt på jøder.
I Nürnberg krigsforbryderprocessen blev Gestapo dømt som en forbryderisk organisation.
Link vedrørende Gestapo