MENU


Gestapo



Gestapo var en forkortelse for Geheime Staatspolizei, det politiske politi i Tyskland fra 1934 til 1945. Gestapo var et centralt gennemførelsesorgan for det nationalsocialistiske styre og var hovedansvarlig for den organiserede terror i Tyskland og i de besatte områder. Gestapo blev grundlagt i 1933 af Hermann Göring, den daværende øverste chef for det prøjsiske politi. Gestapos primære opgave var at udforske og bekæmpe "statstruende bestræbelser" i hele Tyskland. Gestapo voksede langsomt op til i 1944 at have ca 40.000 ansatte. I 1936 blev Himmler chef for såvel SS som politiet og samtidig fik Gestapo bemyndigelse til uden dommerkendelse at gennemføre husundersøgelser og arrestationer, sende folk i koncentrationslejr samt torturere og dræbe dem. Der var ikke fastsat begrænsninger for, hvilke midler Gestapo måtte anvende. Ved reorganiseringen, i juni 1936 blev Gestapo, Kriminalpolitiet og Grænsepolitiet slået sammen til Sikkerhedspolitiet (SIPO). I 1939 blev SIPO dernæst sammenlagt med Sikkerhedstjenesten (SD) i Reichssicherheitshauptamt. Gestapo blev ved reorganiseringen underlagt SS. Dette ændrede ikke Gestapos aktiviteter. I koncentrationslejrene var det fortsat Gestapo, der foretog forhør af fangerne, ligesom det var Gestapo, der traf beslutninger om yderligere forholdsregler indbefattet den såkaldte "Sonderbehandlung", d.v.s. drab uden dommerkendelse.

Gestapo var kendt for sin tortur og umenneskelige forhørsmetoder. Eksempler er: gentagne gange næsten at drukne ofrene i iskoldt vand, give dem elektriske stød med ledninger bundet til hver hånd, fod, øre og genitalier, knuse fangens testikler, binde hans hænder på ryggen og derpå hænge ham op i armene, så skuldrene blev trukket af led, prygle fanger med gummiknipler og okseskindspiske og brænde fanger med gloende jern. I 1942 iværksatte Gestapo endvidere den såkaldte "Nacht- und Nebel dekret" (Nat- og tågeregulativ). Folk, som mistænktes for at være imod nazismen, lod man ganske enkelt arrestere midt om natten og føre bort til fjerne fængsler og koncentrationslejre til torturafhøring, hvorved mange forsvandt sporløst for aldrig mere at komme tilbage. Himmler forklarede, at hensigten var, at familien og befolkningen skulle holdes i uvished med hensyn til ofrenes skæbne. Ofrene var mest fra Frankrig, Belgien og Holland men også fra Norge og Tyskland.

Under krigen ledsagede mange Gestapofolk den tyske hær, ligesom Gestapo spillede en vigtig rolle i forbindelse med organiseringen af transporten af jøderne fra alle besatte områder til udryddelseslejrene og Gestapo havde således en væsentlig andel i jødeudryddelsen. Gestapo forstærkede i denne forbindelse sin terror i de besatte områder. Gestapo opstillede sammen med SS fælles "Einsatzgrupper", der efter overfaldet på Polen og senere på Sovjetunionen forøvede planmæssige massakrer på eliten i disse lande, på katolske præster og kommunistiske funktionærer, på sigøjnere og frem for alt på jøder.

I Nürnberg krigsforbryderprocessen blev Gestapo dømt som en forbryderisk organisation.
Link vedrørende Gestapo