MENU

Flossenbürg

Oprettet	1938
Antal filialer	113
Maksimalt antal fanger	45.830
Fanger ialt i lejren	112.000
Heraf døde	30.000
Ophørt eller befriet	23. april 1945

Koncentrationslejren Flossenbürg ved Weiden i Bayern blev oprettet med status som hovedlejr i 1938 for såkaldte "kriminelle" og "asociale" fanger. Herunder faldt "Landstrygere, tiggere, folk med kønssygdomme, prostituerede, homoseksuelle, alkoholikere, psykopater, trafiksyndere, kværulanter og arbejdssky", men også personer, der modsatte sig de nationalsocialistiske arbejdsnormer. De første fanger ankom i 1938 fra Dachau. De skulle udbygge lejren med barakker, administrationsbygninger og sikkerhedsanlæg. Samtidig påbegyndtes arbejdet i et stenbrud tilhørende SS. Efter opbygningsfasen ankom større fangetransporter og lejren udvidedes 1939 til en kapacitet på 3.000 fanger og senere til 5.000 fanger. Kapaciteten var dog aldrig tilstrækkelig til det store antal fanger, der ankom. Indtil 1943 blev fangerne overvejende beskæftiget i stenbruddene. Her producerede de sten til de store nationalsocialistiske bygninger i Nürnberg.

Ved krigens begyndelse ændredes fangestrukturen og karakteren af arbejdet. Der ankom mange fanger fra de besatte lande og produktionen af krigsmateriel blev stadig vigtigere. 1942 blev det besluttet at oprette produktionsvirksomheder for Messerschmidt i Flossenbürg. Fra februar 1943 blev godt 5.000 fanger således beskæftiget med bygningen af jagerflyvemaskinen Me 109 (jagerflyvere). Til brug for krigsindustrien oprettedes der 113 arbejdslejre under Flossenbürg i Bayern, Böhmen og Sachsen, hvor andre titusinder af fanger blev beskæftiget med så hårdt arbejde, at mange af dem ikke overlevede det. Flossenbürg var ikke en udryddelseslejr, men fangerne blev alligevel udslettet ved hårdt arbejde, utilstrækkelig ernæring og forsyning samt ved stadig chikane. I Flossenbürg fandt der dog også målrettede udryddelser sted. Ved siden af koncentrationslejren indrettedes et isoleret og særligt sikret område for ca 2.000 russiske krigsfanger. De blev dræbt "på samlebånd". Da de ikke var registreret i lejren, ved man ikke nøjagtigt, hvor mange der blev dræbt. Sidst i 1944 befandt der sig over 8.000 fanger i lejren, hovedsageligt fra Polen, Sovjetunionen og Tjekkoslovakiet.

På grund af beliggenheden blev Flossenbürg imidlertid mål for tusinder af fanger, der blev sendt på dødsmarch i takt med de allieredes fremrykning. SS ville ikke lade nogen fange falde i de allieredes hænder. Der ankom derfor i den sidste del af krigsperioden næsten dagligt fangetransporter fra Auschwitz, Buchenwald eller andre koncentrationslejre. I 1945 var der ca 45.000 mennesker presset sammen i lejren under ubeskrivelige forhold. Det samlede SS personalekartotek blev i 1945 flyttet fra Oranienburg til Flossenbürg, hvor det blev brændt.

I marts 1945 besluttedes det at rømme Flossenbürg og transporterne forlod lejren til fods i sydlig retning. På evakueringsmarchen døde de fleste af fangerne af udmattelse eller de blev skudt eller slået ihjel af de ledsagende SS vagter. Kun få tusinde overlevede strabadserne. Lejren var helt forladt den 15. april 1945 og den 23. april ankom den 90. amerikanske infanteridivision til Flossenbürg.
Flossenbürglejren

Blandt Flossenbürgs arbejdslejre og udekommandoer kan især nævnes:

Hersbruck, beliggende øst for Nürnberg. Lejren i Hersbruck hørte officielt under koncentrationslejren Flossenbürg, men med hensyn til størrelse, struktur og formål kunne den betragtes som en selvstændig lejr. Efter Dachau og Flossenbürg var det den trediestørste koncentrationslejr i Sydtyskland. Fangerne skulle bygge en underjordisk fabrik for motorer til jagerflyvere i bjerget Houbirg ved Happurg, hvor den ville være sikret mod allierede bombeangreb. I maj 1944 begyndte arbejdet. En tom kasernebygning blev overtaget af SS til belægning og administration. I tilslutning hertil blev der bygget 17 barakker til fangerne. Fra august 1944 var der fra 2.000 til 6.000 fanger i lejren, overvejende politiske fanger og ungarske jøder. De var fra ialt mindst 23 lande. Som barakchefer udpegedes som regel tyske kriminelle personer, der efter udløbet af deres fængselsstraf kom i koncentrationslejr. Lejren var 1.000 meter lang og 200 til 550 meter bred. Den var omgivet med pigtråd og bevogtet fra 10 vagttårne. De 17 barakker var bygget af træ og beregnet til 200 fanger hver, d.v.s. ialt 3.400 fanger. I februar 1945 var der dog 6.000 mennesker stuvet sammen i lejren. De fire barakker til syge fanger var endog belagt med 1.000 til 2.000 mennesker. Der var ingen opvarmning i barakkerne, heller ikke om vinteren. Det underjordiske projekt påbegyndtes i maj 1944 under dæknavnet "Doggerwerk". Det omfattede oprettelsen af en underjordisk fabrik på 120.000 m2 til produktion af BMW-flyvemaskinemotorer. En gruppe på 400 erfarne tyske minearbejdere ledede fangernes arbejde i 24 timers skifteholdsarbejde. I opbygningen deltog følgende tyske firmaer: AEG, Thosti, Tauber, Hoch-Tief AG og Siemens Bau-Union. Der blev sprængt otte forbundne gange ind i bjerget, hvor de udvidedes til fabrikshaller med en bredde på syv meter og en loftshøjde på fem meter. Anlægget omfattede ialt 3,5 kilometer underjordiske gange, men fabriksanlægget nåede ikke at komme i gang. Fangerne måtte hver dag gå fem kilometer fra lejren til arbejdsstedet.

Som andre koncentrationslejre blev også Hersbruck evakueret i begyndelsen af april 1945, inden de amerikanske tropper nåede frem. Den 5. april blev 1.220 fanger sendt med godstog til Dachau. De andre fanger blev sendt af sted til fods i kolonner på hver 600 mand på den 150 kilometer lange dødsmarch. Hver af dagene 7., 8., 9., 10., 12. og 13. april startede en kolonne.

Ialt døde der ca 4.000 fanger i lejren. En del af de underjordiske gange kan besøges.
Link vedrørende Hersbruck:
Hersbrucklejren