Emslandlejren var oprindeligt en straffeanstalt under politiet, der på et vist tidspunkt også blev taget
i brug som
koncentrationslejr. Den var beliggende i et ret øde moselandskab. Da det tyske politi og SS fik samme ledelse,
var det
ikke mere relevant at skelne mellem straffeanstalter og koncentrationslejre. Emslandlejren var et kompleks af lejre.
Den blev i 1934 organiseret på den måde, at den bestod af 15 lejre med forskellige og til dels skiftende
funktioner. Emslandlejren havde således funktion som koncentrationslejr 1933-1936, som straffeanstalt 1934-1945,
som militær straffefangelejr 1939-1945, som krigsfangelejr
1939-1945 og som arbejdslejr under koncentrationslejren Neuengamme 1944-45. Mange steder
i Nordtyskland havde Emslandlejren desuden filialer i form af arbejdslejre og under krigen også i Nordnorge
og i Vestfrankrig. Forholdene i lejrene var umenneskelige. Fangerne skulle udføre hårdt arbejde i
forbindelse med kultivering af moserne i Emsland og senere også i krigsindustrien. I alt var ca 80.000
koncentrationslejrfanger og straffefanger og 100.000-180.000 krigsfanger fra Sovjetunionen, Frankrig, Belgien,
Polen og Italien indsat i lejrkomplekset. Ca 30.000 fanger, hovedsagelig russiske krigsfanger, omkom i lejrene.
En internationalt kendt fange i Esterwegenlejren var den tyske Nobelfredsprismodtager og forfatter Karl von Ossietzky,
der var pacifist og Nazimodstander. Under et kontrolbesøg af Røde Kors blev det fastslået, at han var
ekstremt svag: "The SS officer came back with a shivering man, pale as
death, a poor creature who seemed unable to feel anything. All his teeth were broken and he had a broken leg". Han
blev derpå overført til et civilt hospital hvor han døde i 1938, fortsat under Gestapos bevogtning.
I april 1945 blev lejren befriet af engelske, kanadiske og polske soldater.
I en bygning i Papenburg er der indrettet offentlig tilgængeligt bibliotek med billeder og dokumentation m.v.
fra lejrene. Site om Emslandlejrene Detailleret oversigt
Blandt Emslandslejrens arbejdslejre og udekommandoer kan nævnes:
Papenburg havde karakter af en koncentrationslejr, selv om den ikke var selvstændig.
Den blev etableret ved en samling af lejrene Börgermoor, Esterwegen und Neusustrum. Her var blandt andre også
danske fanger indsat.
Oberlangen, Versen og Wesuwe blev indtil krigens slut brugt af Værnemagten til
krigsfangelejr for op til 180.000 soldater fra Sovjetunionen, Frankrig, Belgien, Polen og Italien.
Dalum og Versen var en tid arbejdslejre under koncentrationslejren Neuengamme. Her har
også danske og norske fanger måttet arbejde med gravning af løbegrave og tankspærringer.
Kommando Nord. I Finmarken oprettedes der i 1941/42 fem arbejdslejre. Fangerne var russiske
og jugoslaviske krigsfanger, der skulle bygge en vej tværs over Finmarken til Kirkenes. Lejrene var ikke
udryddelseslejre men de kunne måle sig med dem med hensyn til dødelighed. Man regnede i lejrene
med en dødelighed på 2/3. Fangerne bevogtedes først af nordmænd og derpå af
tysk militær. Kommando Nord var en arbejdslejr under Papenburg.