MENU

Dora-Mittelbau

Oprettet	1943
Antal filialer	9
Maksimalt antal fanger	12.000
Fanger ialt i lejren	60.000
Heraf døde	20.000
Ophørt eller befriet	11. april 1945

Koncentrationslejren Dora-Mittelbau (også kaldet Mittelbau-Dora) er utvivlsomt et af de klareste eksempler på, hvorledes koncentrationslejrfangerne udnyttedes som tvangsarbejdere i rustningsindustrien. Lejren blev udviklet parallelt med et af de største underjordiske rustningsprojekter under Anden Verdenskrig, som gennemførtes i den sydlige del af Harzen vest for landsbyen Niedersachswerfen og var en af de bedst bevarede hemmeligheder i nazitiden. Det drejede sig i første række om produktionsanlæg for såkaldte V-våben, V2-raketter og V1-flyvebomber, men egnen udviklede sig til et af de vigtigste industricentre for produktionen af krigsmateriel. Midt i 1944 blev betydningen heraf også kendt af de allierede.

Projektet med V-raketter gennemførtes i haller udhugget i bjerget Kohnstein, hvor firmaet BASF allerede i 1917 åbnede en anhydritmine. I 1935 begyndte Wirtschaftliche Forschungsgesellschaft, et organ under Rigsøkonomiministeriet, at indrette et udvidet system af underjordiske haller i Kohnstein til hemmelig oplagring af råstoffer og materialer med henblik på en eventuel krig. Beliggenheden midt i Tyskland havde strategisk værdi, da stedet i krigtilfælde kun vanskeligt kunne nås af fjendtlige flyvemaskiner. I største hemmelighed blev der indtil udgangen af august 1943 arbejdet på at færdiggøre 46 underjordiske lagerhaller og to køretunneller med et areal på i alt over 120.000 m'.

Råstofferne og materialerne blev oplagret efterhånden, som hallerne blev færdige, men den oprindelige plan blev ikke fuldført. I juli og august 1943 var der ved kraftige bombeangreb sket store skader på andre industriområder i Tyskland og Østrig. Også produktionssteder for væsentlige komponenter til raketprogrammet i Peenemünde, blandt andet i Wiener Neustadt og Friedrichshafen, var blevet ramt. Efter et bombeangreb på Peenemünde i natten 17.-18. august 1943 besluttedes det at overføre V-våbenproduktionen til det eksisterende underjordiske system i Kohnstein på bekostning af oplagringen af råvarer. Til at gennemføre produktionen skulle der på stedet etableres et firma, Mittelwerk GmbH, samt en arbejdslejr under koncentrationslejren Buchenwald. Beslutningen hang sammen med bombeangrebene men også med den proklamerede totale krig og de heraf følgende ekstraordinære rustningstiltag.

Den 28. august begyndte lejren Dora derpå sin eksistens som en udekommando under koncentrationslejren Buchenwald, idet den første fangetransport med 107 fanger ankom fra Buchenwald på denne dag. I de følgende uger og måneder kom flere og flere fangetransporter fra Buchenwald. Antallet af fanger i lejren steg indtil udgangen af september til over 3.000 og sidst i januar 1944 nåede det med ca. 12.000 sit foreløbige maksimum. Fangerne i den første transport blev indkvarteret i telte ved Kohnsteins fod, men derefter gik man over til at indkvartere dem i nogle af de underjordiske haller.

I det underjordiske system kom omstillingen til produktion af krigsmateriel til at gå stærkt. Den ene køretunnel blev taget i brug til et montagesamlebånd. I de enkelte tværgange mellem køretunnellerne indrettedes lagre og montagehaller. Den anden køretunnel blev friholdt til levering af materialer og færdigdele. I december 1943 var produktionen i gang og de første tre raketter blev leveret til Peenemünde lige inden nytår. Sidst i januar 1944 blev yderligere 52 raketter færdige. På tre måneder var et stort underjordisk tanklager demonteret og et komplet anlæg opstillet til serieproduktion af en for den tid avanceret våbenteknologi. Der blev i løbet af de tre måneder hentet mennesker og materialer fra hele Europa for at kunne bygge raketter i Mittelwerkfabrikken. Samtidig blev tunnelanlægget afsluttet med en samlet længde på 20 kilometer og en loftshøjde på op til 30 meter. Tunnelarbejdet blev udført af fanger fra arbejdslejren Ellrich, hvor der var 8.000 fanger, herunder også danskere og nordmænd.

Der blev snart brug for at henlægge flere produktionslinier til Mittelwerk. I marts 1944 blev således Dessauer Junkerswerkes produktion flyttet til Mittelwerk. Hermed halveredes det indtil da påregnede produktionsareal for raketproduktionen. Krigssituationen krævede imidlertid større og hurtigere produktion og denne kunne kun sikres underjordisk. Der blev derfor opstillet produktion i flere etager. I den sydlige del af Kohnstein blev der på samlebåndene i et produktionsanlæg i flere etager efterhånden produceret op mod 3.000 V1 raketter om måneden. I foråret 1945 begyndte man at overføre endnu flere rustningsprojekter til Kohnstein og omegnen. Først kom produktionen af Taifun luftværnsraketter og forskellige motorer til jetjagere. Da den røde hær nærmede sig Stettin, blev hærens forsøgsanstalt i Peenemünde flyttet til Bleicherode, 15 km sydvest for Nordhausen, under dæknavnet "Elektromechanische Werke Karlshagen".

Den 1. oktober 1944 blev Dora-Nordhausen omorganiseret til en selvstændig koncentrationslejr under navnet "Dora-Mittelbau". Fangerne blev sat til at opbygge en lejr med barakker, krematorium, bunker o.s.v., men arbejdet i det underjordiske anlæg var prioriteret højst. Efter at have været indkvarteret underjordisk kunne 10.000 fanger i december 1943 flytte ind i overjordiske barakker. Fangerne blev behandlet meget hårdt i Dora-Mittelbau. 20.000 fanger overlevede ikke de frygtelige forhold i lejren. De blev slået ihjel, hængt eller de sultede ihjel. Dora-Mittelbau var trods de hårde vilkår en relativt velordnet koncentrationslejr. Fangerne kom fra 60 forskellige lande, herunder Danmark og Norge.

På grund af beliggenheden blev Dora-Mittelbau mål for fanger, der blev sendt på dødsmarch i takt med, at østfronten nærmede sig. SS ville ikke lade nogen fange falde i fjendens hænder. Der ankom derfor i den sidste del af krigsperioden mange store fangetransporter til Dora-Mittelbau fra andre koncentrationslejre. Da russerne nærmede sig Auschwitz i efteråret 1944, blev næsten alle overlevende fanger overført til Dora-Mittelbau , dels med tog (Kreaturvogne) og dels til fods (dødsmarch). Ledelsen af Dora-Mittelbau blev overtaget af kommandanterne fra Auschwitzlejren. På denne måde blev Auschwitz videreført indtil begyndelsen af april 1945, da Dora-Mittelbau blev befriet af amerikanske tropper.

Da de allierede nærmede sig, ønskede SS også at evakuere Dora-Mittelbau. Evakueringen begyndte den 3. april 1945 med, at 4.000 russiske fanger blev sendt med tog til Bergen-Belsen. De fleste arbejdslejre under Dora blev rømmet den 4. og 5. april. Tusinder af fanger blev brutalt læsset på gods- og kreaturvogne og den 6. april 1945 sendt til Bergen-Belsen, Sachsenhausen og Ravensbrück. Andre tusinder blev drevet af sted på dødsmarch mod nordøst. De, der ikke kunne følge med, blev skudt. De fleste af lejrene blev helt ryddet. Kun i hovedlejren og i en enkelt arbejdslejr efterlod SS nogle hundrede syge og døende, som så blev befriet af amerikanske styrker den 11. april 1945.
Links om Dora-Mittelbau:
Detailleret beskrivelse af Dora
Kort beskrivelse på engelsk

Arbejdslejre under Dora-Mittelbau:

Ellrich med 8.000 fanger, herunder også danskere og nordmænd, der udførte tunnellerne til raketfabrikkerne.

Osnabrück, russiske, polske, tyske, hollandske, jugoslaviske, danske og norske fanger, 400 i alt, der måtte arbejde med kabellægning, jernbanereparation, oprydning efter bombeangreb og med opførelse af huse til SS familier. En del af lejren lå i Hasbergen mellem Osnabrück og Münster.