MENU

Buchenwald

Oprettet	1937
Antal filialer	174
Maksimalt antal fanger	40.000
Fanger ialt i lejren	250.000
Heraf døde	95.000
Befriet	11. april 1945

Koncentrationslejren Buchenwald blev oprettet i 1937 tæt udenfor Weimar med status som hovedlejr. Det var en af de største koncentrationslejre. Den var opdelt i en stor afdeling for langtidsfanger, en lille afdeling for fanger på begrænset tid og en teltlejr for politiske fanger. Lejren var i begyndelsen beregnet til politiske modstandere af nazistyret, kriminelle fanger, jøder, Jehovas vidner og såkaldte asociale og homoseksuelle. Efter krigens begyndelse 1939 kom der gradvist flere og flere ikke-tyske fanger, først og fremmest polske men dernæst også russiske krigsfanger, engelske og amerikanske piloter, samt civile fra alle besatte lande, herunder ungarere, hollændere, nordmænd og danskere, i en periode 1.900 danske politibetjente og 500 norske studenter. Alle fanger blev ikke registreret men det skønnes, at der i alt har været over 250.000 fanger i Buchenwald, hvoraf 95.000 omkom. I hele Buchenwaldlejrens område inklusive 174 arbejdslejre og udekommandoer var der ca 100.000 fanger, da belægningen var højst. Da krigsindustrien manglede arbejdskraft, blev forholdene forbedret lidt i 1942 og lejren blev tilført flere fanger fra de besatte lande. Da Dora-Mittelbau blev en selvstændig lejr i 1943, blev nogle af arbejdslejrene og udekommandoerne overført til denne. Buchenwald havde derefter 136 arbejdslejre og udekommandoer, hvor fangerne udnyttedes hensynsløst i krigsindustrien. Fangerne levede under elendige hygiejniske forhold og fik en ringe forplejning, hvorfor mange døde af sygdomme og sult.

Lejren hørte ikke til udryddelseslejrene men der skete alligevel massemord på krigsfanger og mange fanger omkom ved medicinske forsøg og på grund af de hårde forhold i lejren. En dansk læge, dr. Vaernet, udførte i Buchenwaldlejren forsøg med hormonbehandling af homoseksuelle for at se, om de kunne ændres. Lejren bidrog til udryddelsessystemet ved at sende fanger til Auschwitz-Birkenau. Sidst i 1944 blev lejren mål for evakueringstransporter fra Auschwitz og Groß-Rosen, hvorved dødeligheden steg til et meget højt niveau. I løbet af 100 dage døde over 14.000 mennesker. Kort før befrielsen forsøgte SS at rømme lejren og sendte 27.000 fanger på dødsmarch i retning af Dachau og Theresienstadt. Ca 21.000 fanger, herunder over 900 børn og unge, blev i Buchenwald. Ved krigens slut var 95 % af fangerne udlændinge. Den 11. april 1945 befriedes lejren af enheder af 3. US-Army.
Links om Buchenwald:
Detailleret beskrivelse af Buchenwald KZ
Fotos fra KZ lejre

Blandt Buchenwalds arbejdslejre og udekommandoer kan nævnes:

Ohrdruf, beliggende i Thüringen. I Ohrdruf befriede 4. amerikanske panserdivision den 5. april 1945 ved en tilfældighed den første koncentrationslejr på tysk område, som dog viste sig at være en arbejdslejr under Buchenwald koncentrationslejren. Fangerne arbejdede i Ohrdruf med at indrette underjordiske tunneller, haller og andre underjordiske rum til brug som kommandocentral, svarende til anlægget i Groβ-Rosen. Formålet med det underjordiske anlæg, der var påbegyndt i april 1944, var at huse den tyske overkommando efter, at den var blevet bombet ud af Berlin. Inde i bjerget var der indrettet kontorer med paneler og tæpper, et utal af store arbejds- og lagerrum, flisebeklædte badeværelser, toiletter, elektriske køkkener, dekorerede spisestuer og messer, enorme kølerum, sovesale, fritidsrum, officersbarer, en biograf samt airconditions- og afløbsinstallationer.

Lige inden befrielsen havde SS vagterne i Ohrdruf iværksat en dødsmarch for størstedelen af fangerne i lejren og skudt resten. Man fandt stabler af døde, udmagrede fanger i stribede dragter, der alle var skudt i nakken. I en større udgravning var man i færd med at brænde lig. Det fundne var så forfærdeligt, at der blev tilkaldt professionelt personale fra England og USA til at fastholde kendsgerningerne. Den 12. april ankom generalerne Eisenhower, Bradley og Patton for at se det selv og general Patton blev syg ved synet. Ved mødet med en SS vagt sagde Eisenhower til sine soldater: "Har I stadig problemer med at hade dem?". Efter besøget beordrede han alle militære enheder i nærheden, borgmesteren i Ohrdruf og den omkringboende tyske befolkning til at se lejren. Han udtalte herunder de kendte ord: "Man siger, at amerikanske soldater ikke ved, hvad de kæmper for. Nu ved de i det mindste, hvad de kæmper imod".
Links vedrørende Ohrdruf:
Kort beskrivelse af tunnelanlægget
Fotos fra Ohrdruflejren

Langenstein-Zwieberge, beliggende ved Halberstadt, eksisterede fra 20. april 1944 til 11. april 1945. Den var en af de værste arbejdslejre. Den omfattede ca 10.000 fanger fra ca 20 lande, der skulle etablere et 12 km langt underjordisk tunnelsystem med et areal på 730.000 m2 til produktion af Juncker flyvemaskiner. Fangerne fik utilstrækkelig kost og beklædning, de blev mishandlet og måtte arbejde hårdt, de havde dårlige hygieniske forhold, ingen sundhedspleje og ingen arbejdsbeskyttelse, hvilket medførte en høj dødelighed. Hertil kom hyppige drab på fanger. Ligene blev brændt i det kommunale krematorium i Quedlinburg. I de sidste uger af lejrens beståen blev de døde blot kastet i massegrave. I det år, lejren eksisterede, omkom der ca 7.000 fanger. Den 11. april 1945 blev lejren opløst, fordi de amerikanske styrker nærmede sig. De fleste af fangerne blev sendt på dødsmarch, som enkelte dog overlevede. Der er indrettet en erindringsudstilling på stedet.
Detailleret beskrivelse vedrørende Langenstein-Zwieberge

Hinzert, beliggende mellem Trier og Idar-Oberstein. Var tidligere en selvstændig lejr, hvor 20.000 fanger fra Frankrig, Luxemburg, Belgien, Holland, Polen og Rusland har været anbragt. Lejren blev i begyndelsen af 1945 underlagt Buchenwald men den 3. marts blev den opløst og fangerne sendt østpå på dødsmarch. Lejren rummer nu et dokumentationscenter for Rheinland-Pfalz.
Link til beskrivelse af Hinzert:
Detailleret beskrivelse af Hinzert

Der lå en filial af Hinzert, "Unter den Eichen", i Wiesbaden, som anvendtes specielt til politiske fanger fra Luxemburg.
Link om "Unter den Eichen":
http://www.wiesbaden.de/die_stadt/stadtinformation/gedenkstaetten/unter_den_eichen.php