MENU



Bergen-Belsen





Oprettet1943
Antal filialer4
Maksimalt antal fanger61.000
Fanger ialt i lejrenUkendt
Heraf døde50.000
Omkomne krigsfanger20.000
Befriet15. april 1945
I 1943 overtog SS en del af krigsfangelejren Stalag XI C Bergen-Belsen, beliggende mellem Hannover og Hamburg, med henblik på at oprette en særlig lejr til udveksling af fanger. Lejren fik navnet "Aufenthaltslager Bergen-Belsen". Med dette navn ville man give det indtryk, at det ikke drejede sig om en almindelig koncentrationslejr. Formålet med lejrens oprettelse var at opnå aftaler med de allierede om udveksling af jøder af særlig interesse for de allierede med tyskere i krigsfangenskab i England og USA. Til denne udveksling skulle der indsættes ca 10.000 specielt udvalgte jøder i Bergen-Belsen.

Et år efter lejrens oprettelse, i juli 1944, var der ca 7.500 jøder i lejren, de fleste hollændere. Lejren var opdelt i flere afdelinger, som var isoleret fra hinanden. Den største afdeling var "Stjernelejren", hvor fangerne var i civil dog med jødestjerne. I "Neutrallejren" var der jøder fra neutrale stater. I en "Speciallejr" var der polske jøder med statsborgerskab i forskellige lande. I forbindelse med en særlig aktion kom der i juli 1944 desuden 1.683 ungarske jøder, der blev anbragt i en speciel "Ungarnlejr". Der blev i august og december 1944 åbnet mulighed for, at de kunne ansøge om at udrejse til Schweiz mod betaling.

Planen om at udveksle fanger med de allierede kom der ikke meget ud af. Kun 357 fanger opnåede at blive udvekslet. Hovedparten af disse kom til Palæstina (Israel) og resten til Schweiz.

Da udveksling i stor stil ikke opnåedes, udviklede Bergen-Belsen sig til en koncentrationslejr af almindelig slags, dog berygtet som en lejr med særlig høj dødelighed. I marts 1944 oprettede SS en lejrafdeling i Bergen-Belsen for syge og totalt udmattede fanger fra andre koncentrationslejre, som ikke mere kunne bruges til tvangsarbejde. Denne afdeling kaldtes "rekreationslejr". På grund af høj dødelighed var der i gennemsnit under 2.000 fanger i denne afdeling. Mange fanger dræbtes med indsprøjtninger. Kun få af fangerne oplevede at blive befriet.

I august 1944 blev koncentrationslejren udvidet med en teltlejr. Tusinder af kvinder, overvejende polske og ungarske jøder, blev på grund af krigsindustriens behov for arbejdskraft overført fra arbejdslejrene og ghettoerne i Østeuropa til Bergen-Belsen og herfra videre til store fabrikker i udekommandoer under koncentrationslejrene Neuengamme, Buchenwald og Flossenbürg. Bergen-Belsen havde dog selv tre udekommandoer for kvinder (Bomlitz, Hambühren og Unterlüß). I oktober/november 1944 ankom ca 8 000 kvinder fra koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. En af de 15.257 fanger, der befandt sig i lejren den 2. december 1944, var den kendte 15 årige hollænder Anne Frank, der døde af tyfus i Bergen-Belsen få uger før befrielsen. Også danske og norske fanger har befundet sig i Bergen-Belsen, hvor mange af dem døde.

Efterhånden som de russiske styrker trængte ind i Polen i 1944 og nærmede sig nogle af udryddelseslejrene, gik SS i gang med at opløse eller nedlægge disse lejre og slette sporene af deres umenneskelige aktiviteter. På vestfronten var situationen tilsvarende med hensyn til de koncentrationslejre, som var i "fare" for at blive befriet af de allierede styrker, da de trængte ind i Frankrig og Tyskland. SS søgte at få fangerne transporteret til lejre dybere inde i Tyskland. Fangerne skulle i de fleste tilfælde selv gå vejen frem til de lejre, der var målet, og disse marcher udviklede sig til rene dødsmarcher. Koncentrationslejren Bergen-Belsen blev især mål for dødsmarcherne. Sidst i 1944 begyndte fangerne at ankomme i titusindvis, hvilket betød en total overbelægning og sammenbrud af alle funktioner. Hverken indkvarteringsforholdene, forplejningen eller de sanitære forhold var tilstrækkelige til det store antal fanger. Titusinder døde som følge af de forfærdelige sanitære og hygiejniske tilstande i den overfyldte lejr, den utilstrækkelige og tilsidst helt udeblevne forplejning, sult og sygdomme - i februar 1945 bredte en plettyfusepidemi sig i lejren. Tusinder af lig, delvist stablet op bjergevist, lå først i april i lejrområdet. Lejren blev den 15. april 1945 overgivet til englænderne, der fandt ca 10.000 døde fanger, som ikke var begravet. Af levende fanger var der ca 45.000 i hovedlejren og ca 15.000 i kaserneområdet.

Trods de forholdsregler, Englænderne straks tog for at redde de befriede fanger, døde endnu 14.000 mennesker indtil udgangen af juni 1945. Den 21. maj 1945 var hele lejren rømmet. Ligene blev begravet i massegrave. For at forebygge sygdomsudbredelse blev barakkerne brændt.

Mindestedet Bergen-Belsen