Auschwitz (tysk), Oşwiecim (polsk)
Koncentrationslejren Auschwitz oprettedes i 1940 nær jernbaneknudepunktet Oşwiecim til polske fanger.
Den fik først til huse i 20 tomme kasernebygninger, men der blev hurtigt bygget flere, så lejren kom op på at
kunne rumme 13-16.000 fanger. Ved overbelægning har der været 20.000 fanger i lejren. Den blev suppleret med
en ny lejr i Birkenau (Brzezinka) i 1941. De to lejre blev derpå kaldt henholdsvist Auschwitz I og Auschwitz II. Mens den ene
fortrinsvist var en arbejdslejr, var den anden helt overvejende en udryddelseslejr.
I 1943 oprettedes en tredje lejr i Monovice med betegnelsen Auschwitz III, som var en tvangsarbejdslejr med det formål
at forsyne den
tyske fabrik I. G. Farben med arbejdskraft til fremstilling af blandt andet syntetisk gummi og benzin. Auschwitz III
kaldtes også Buna-Monovice. De tre lejre i Auschwitz havde en
indbyrdes afstand på ca 3 km. Der oprettedes desuden efterhånden 40 filialer af Auschwitzlejren til forsyning
af lokale stålværker, miner og fabrikker med arbejdskraft. Auschwitz blev på denne måde den
største nazistiske koncentrationslejr.
Birkenau (Auschwitz II) blev i 1942 udbygget til at være en gigantisk dødsfabrik med et areal på 175 hektar. Den omfattede
fire store gaskamre og 300 bygninger, der kunne rumme ialt 100.000 fanger. Hovedformålet med udbygningen var at kunne
dræbe og brænde jøder "på samlebånd" i stor stil, efterhånden som de ankom fra de besatte lande i forseglede
godstogsvogne (kreaturvogne). Togene kunne køre direkte ind på selve lejrområdet, hvor de arbejdsduelige og
personer, der skulle bruges til forsøg, straks blev
sorteret fra på perronen, medens resten blev ført direkte til gaskamrene. Ca 70-75 % af fangerne, herunder
næsten alle børn, kom derfor direkte i gaskamrene. De frasorterede, arbejdsduelige fanger fik deres
fangenummer tatoveret på venstre underarm, både børn og voksne, og de blev derpå
sendt på arbejde i virksomheder, som fremstillede krigsmateriel.
Forholdene for fangerne i Auschwitzlejrene var på enhver måde miserable og der blev udført
mange medicinske forsøg med fanger, blandt andet med tvillinger. Ialt dræbtes ved disse forsøg 1.400 par tvillinger.
Auschwitz skulle ifølge Himmler være et center for "den
totale udryddelse af jødedommen". I Auschwitz I var der indrettet et gaskammer med krematorium til udryddelse
af fanger, der ikke var arbejdsduelige. I Birkenau var der først to gaskamre, men de blev opgivet, da
de var "for små". I stedet blev der efterhånden opført fire store gaskamre og tilhørende krematorier med en mindste
forbrændingskapacitet pr døgn på henholdsvist 1440, 1440, 768 og 768 fanger. Man brugte giftgassen
cyklon B til at dræbe fangerne. Det første massedrab i de store gaskamre skete den 12. maj 1942, da
1.200 polske jøder blev dræbt. I begyndelsen var udryddelsen koncentreret om polske jøder men
efterhånden kom der også jøder fra Slovakiet, Frankrig, Belgien og Holland og i efteråret
1942 ankom der især jøder fra Tyskland, Norge og Litauen. Til sidst kom der hundredtusinder af jøder
fra Grækenland, Ungarn m.fl. lande. Relativt tidligt kom der også russiske krigsfanger.
Man ved ikke præcist, hvor mange fanger der blev dræbt i Auschwitzlejrene, dels fordi de, der blev ført
direkte til gaskamrene, som regel ikke blev registreret, og dels, fordi lejrenes arkiver var blevet tilintetgjort.
Der foreligger kun få konkrete oplysninger. Det kan for eksempel udledes af lejrens nummersystem og en
dødsbog, at mindst 12.000 russiske krigsfanger er ankommet og at 8.320 er
dræbt. Der foreligger også beviser på drab af 21.000 sigøjnere, men der ankom i alt ca 100.000
sigøjnere til lejren. De blev i virkeligheden næsten alle sendt i gaskamrene.
Ialt blev 405.000
arbejdsduelige fanger nummereret (tatoveret). Heraf var 132.000 kvinder.
Det totale antal døde i
Auschwitz er langt større end de her nævnte tal. Foreliggende skøn ligger på i alt
1,5-2,5 mill. døde, hovedsageligt jøder. Alene af ungarske jøder dræbtes ca en halv million.
Udover de, der blev dræbt med gas, bukkede omtrent en halv million under for sult og sygdom. Andre opgørelser viser, at
der i alt skal der være omkommet ca 2-3 mill. mennesker i Auschwitz, heraf 85 % i Birkenaulejren.
I november 1944 indstilledes gasningerne, fordi de russiske tropper nærmede sig. SS personalet søgte derfor at
slette sporene af udryddelsesaktiviteterne. Lejrenes arkiver blev tilintetgjort, gaskamrene og krematorierne blev
sprængt og mange lagerbygninger blev brændt. De overlevende fanger blev ført bort til andre koncentrationslejre
vestpå. Det var planen at videreføre Auschwitz et andet sted. Fangerne blev derfor især ført til koncentrationslejren
Dora-Mittelbau, hvis ledelse blev overtaget af kommandanterne fra Auschwitzlejren.
I begyndelsen af april 1945 blev Dora-Mittelbau befriet af amerikanske tropper.
Auschwitz blev befriet af russiske
tropper den 27. januar 1945. Auschwitz I og II er nu museer til minde om de begåede ugerninger med adgang for
besøgende. Auschwitz III er ikke bevaret.
Links vedrørende Auschwitz:
Polsk beskrivelse af Auschwitz. Tre sprog
Amerikansk beskrivelse af Auschwitz og lejrenes filialer
Tysksproget beskrivelse af Auschwitz